fredag den 18. januar 2013

BoConcept Guadalajara Storeopening

I sidste uge var jeg i Guadalajara i Mexico for at hjælpe med åbningen af en ny BoConcept butik. Jeg rejste derop for at hjælpe Ana-Maria med stylingen af butikken. Ana-Maria er visual merchendiser for Sydamerica og bor også her i Panama.
Det var dejligt at se Jacob, Jesper, Oscar og Kassan igen og møde teamet i Guadalajara.
Det var en hård uge med meget arbejde, men det var sjovt og vi fik god mad og hyggede os om aftenen.
Butikkens franchisetager hedder Alejandro. Han bor i Guadalajara og kender byen godt. Han inviterede os ud at spise flere gange og viste os de helt rigtige hyggeligt lokale restauranter, hvor vi fik lækkert traditionelt mexicansk mad. Det var en oplevelse!

Jacob og Ana-Maria (søde) 
The team
Jacob og den søde vicevært: 
Jesper og Jacob på hotellet:

Alejandro som oversætter aftenens menu: 
Vikinge mad: 

søndag den 13. januar 2013

La encantadora ciudad

I går var jeg i byen med det søde BoConcpet team her i Panama. På billedet er Dayanna og Janina. (Søde) 

Alle har taget rigtig godt imod mig og jeg nyder at arbejde sammen med dem i butikken. I dag havde jeg fri. Jeg har slappet af på mit tag og gået en tur rundt i byen for at tage billeder af den charmerende by, som i kan se...
I morgen rejser jeg til Mexico :-)



















tirsdag den 8. januar 2013

PANAMA CITY

Så er anden halvdel af min rejse begyndt. Jeg er landet i Panama City i Panama og her er fantastisk! Jeg gjorde det igen! - Jeg undervurderede stedet, ligesom jeg gjorde med Toronto. Det gode ved det er, at jeg altid bliver positiv overrasket og dét er jeg bestemt blevet. Jeg havde forestillet mig noget ala Spanien/Italien, men her er meget anderledes. Kulturen, naturen - alt. Her er vildt charmerende og SMUKT.
Min flyvetur gik rigtig godt og tiden fløj afsted takket være Mr. Grey... Carsten og Marcel hentede mig i lufthavnen og derefter kørte vi hurtigt forbi hotellet jeg skulle bo på den første nat. (Den lyserøde bygning) 
Herefter kørte vi ud til en gammel bydel af Panama City, hvor vi spiste aftensmad på en hyggelig fortorvsrestaurant. Jeg havde selvfølgelig jetlag, så vi gik tidligt i seng.
Næste dag hentede Marcel Carsten og jeg og gav os en rundtur rundt i byen i hans bil med aircondition (VIGTIGT)... Vi kørte først hen til min lille lejlighed med mine ting, så jeg kunne komme på plads. Derefter kørte vi op på et lille bjerg (Ancon Hill) for at nyde udsigten. På den ene side af bjerget var der udsigt ud over byen og vandet:
På den anden side af bjerget var der udsigt til den berømte Panama kanal, som blev grundlagt i 1913. Det koster $300.000 pr. skib at sejle igennem kanalen, så de tjener gode penge her. 
Efter vores lille udsigt-tur kørte vi ud til Panama kanalen, for at se det hele tæt på. Desværre var der ingen skibe der sejlede igennem lige da vi var der, selvom de lå i kø ude i vandet. 

Herefter kørte vi lidt rundt, fik frokost og is ved Armandor beach og alt det der hører til en guidet tur... Smukt var det... 
 Flot bygning: 

Senere var jeg ude at spise med Carsten, Marcel og Ana Maria - Ana Maria er Visual Merchandiser (stylist) for Central- og Sydamerika. Jeg skal med hende til Guadalajara i Mexico her d. 14 januar for at hjælpe med en butiksåbning. Det er for fedt! - Jeg glæder mig :-)

Jeg har det rigtig godt, selvom jeg går rundt og sveder hele tiden (LÆKKERT) Heldigvis er der aircondition i butikken, så det er til at holde ud.

Jeg har fundet et lille kort (med hjælp fra grafikeren Maria Skau Madsen), så i kan se nærmere på byen, og måske finde ud af, hvor Panama ligger på det nederste kort, hvor der er mulighed for at zoome ud (SMART).


Adiós!