Tirsdag rejste Hans til Colombia med Carsten for at besøge BoConcepts butikker i Bogota og Barraquilla. Min mor og jeg nød at have fri og fra onsdag til fredag boede vi på øen Guanidup i San Blas. San Blas er et område langs den caribiske kyst i Panama, som ejes af Kuna indianerne. San Blas øgruppen består af 378 små øer, hvoraf 49 er beboet af Kuna indianerne. Der lever de stadig i små landsbyer, taler deres eget sprog og holder fast i deres GAMLE traditioner. Kvinderne bærer bl.a. stadig deres traditionelle farvestrålende dragter. De prøver at bevare alt så naturligt så muligt og derfor var det heller ikke en luksus ferie vi var på når man tænker på sove- og toiletforhold, men det var luksus at bo i blandt den smukke natur, snorkle og slappe af i de smukke omgivelser.
Vi båede på øen Guanidup, som ejes af en sød indianer familie. Vi boede der med ca. 10 andre turister og blev passet af familien, som også boede på øen. Da vi kom til øen, fik vi vores eget hytte med stråtag, som indeholdte to senge og et bord - hytten var kun beregnet til at sove i.
Herefter fløjtede familiens søn med sin fine fljøte og det betød af vi nu skulle på tur. Alle pakkede en rygsæk og vi satte os i deres båd og tog en redningsvest på. Turen gik til øen Dog island (Isla Perry), hvor vi snorklede omkring et skib, som var sunket. Der var mange flotte farverige fisk omkring.
Dog Island, hvor vi snorklede:
Herefter sejlede vi tilbage til vores ø igen og nød standen, solen og en god bog i en hængekøje. Det blev hurtigt mørkt, da vi er tæt på ækvator. Vi nød den smukke solnedgang og tog en masse billeder indtil der blev ringet med en klokke. Det betød at der var mad. Alle satte sig op i mad-huset og der blev serveret aftensmad for os. Maden bestod altid af fisk, som de havde fanget i løbet af dagen. Efter maden spillede vi kort med de andre turister.
Torsdag sejlede vi til en ø, hvor mange af Kuna-indianerne bor. Da vi kom i land blev vi mødt af en ung indianer, som sagde han var vores guide og at vi alle skulle give ham $1. Det gjorde vi selvfølgelig og han begyndte at vise os rundt på øen. Det første han fortalte os var, at hvis vi ville tage billeder af folk på øen, kostede det $1 pr. mand. Jeg tog lidt billeder i smug, som i kan se følgende.
Indianerne lever af at sælge kokusnødder, fiskeri og turisme.
3 kvinder i deres traditionelle dragter...
Der boede 4 drenge fra øen (2 fra Spanien og 2 fra Columbia), som jeg faldt i snak med. Vi spillede beach wolley og mødtes i byen da vi kom tilbage til Panama City igen.
San Blas er et fantastisk sted. Det var skønt at leve 3 dage på øen, som var under 100 m lang. Jeg havde helt glemt, hvordan det var at leve uden signal og wifi på mobilen, men det var skønt!
At vågne op til lyden af havet og tilbringe dagen på de hvide sandstrande omringet af palmer og det klare vand.
Det var spændende at prøve at leve sådan og jeg havde 3 meget anderledes men gode dage med min mor, som jeg aldrig vil glemme.
