torsdag den 7. februar 2013

My life in Panama

Jeg har nu været i Panama City i en måned og HELDIGVIS skal jeg være her indtil april. Jeg er slet ikke klar til at rejse videre endnu. Jeg elsker denne by!

I de sidste 3 uger har jeg taget nogle spansk lektioner om morgenen på en skole tæt på, hvor jeg bor. Jeg har været rigtig glad for at gå der. Jeg føler jeg har lært en masse og er så småt begyndt at forstå, hvad folk snakker om. Det går bedre for hver dag der går! Jeg havde min sidste dag i skolen i dag og vil savne mine to søde læreinder.


Jeg er i butikken alle hverdage, hvor jeg hjælper med små opgaver, men samtidig har jeg fået nogle rigtig gode opgaver af Marcel (han sørger for mig her i Panama), som jeg sidder og laver i butikken. Jeg skal blandt andet kigge på, hvilke møbler de sælger i butikken og lave en rapport kaldet Sales-by-Studio, så de kan se, hvilke show-rooms der sælger bedst og om de måske skal ændre noget.  
Jeg har også fået deres kundeoplysninger og herudfra skal jeg bl.a finde ud af, hvilke områder butikkens kunder kommer fra - og hvor de ikke kommer fra og se på, hvor der er potentiale. Med hjælp fra batchgeo.com fik jeg et overblik over, hvor kunderne kommer fra. Det er en rigtig god hjemmeside, som kan læse excel-filer. Alt man skal gøre er at copy/past informationen man ønsker til hjemmesidens forside, som herefter viser informationen on a google map. 


Jeg har det rigtig godt med dem fra butikken. Vi laver en masse sammen - også uden for arbejdet. Vi har frokost pause hver dag i 1,5 time. Jeg er tit ude at spise med Rodolfo og Janina, som jeg allerede holder meget af. De kender byen godt og tager mig med til de bedste steder. Vi har bl.a. spist frokost på Trump Ocean Deck, i området kaldet Casco Viejo og flere steder tæt på butikken.


Frokost på Trump Ocean Deck med Rodolfo og Janina
Her er sommer, sol og meget varmt - derfor er der altid tid til en eftermiddags is.... 
Rodo



I lørdags fik vi en ny storemanager, Pedro. Han har været i butikken i Barcalona, men er nu flyttet her til Panama med sin familie. Tirsdag var hele teamet ude at spise 'velkomstmiddag' for Pedro på en lækker fiskeresteaurant. Det var en rigtig hyggeligt aften. På billedet er Janina, Rodolfo og Dayanna fra butikken <3 

Onsdag havde vi besøg i butikken af Mauricio, som er salgschef for organisationen her i Sydamerika. Han fortalte mig om situationen her i Sydamerika og vil fortælle mere om, hvad han laver, når jeg skal besøge dem på kontoret i Bogota i Columbia om to uger. Om aftenen var jeg ude at spise med Marcel, Pedro og Mauricio. Det var rigtig hyggeligt. Efter vi havde spist fik vi en øl på et torv, hvor der var en gademusiker, som spillede/sang en sang til mig. (Jeg får en del  opmærksomhed hernede, da jeg har lyst hår.... - Det er godt nok) 


I morgen kommer min mor og Hans og besøger mig. WEEEEE! Jeg har fået lov til at låne Pedros bil (storemanger), så jeg kan hente dem i lufthavnen. Jeg har fået fri hele næste uge, så nu skal der opleves!
Lørdag skal vi sejle på Panama-kanalen og søndag har vi lejet en chaufør, som viser os rundt i byen. Hans skal arbejde med Carsten i næste uge, så min mor og jeg skal selv på tur. I denne uge har jeg brugt mange kræfter på at arrangere en tur til San Blas Islands. Alle har opfordret mig til at tage derud. San Blas ligger ca. 2 timers kørsel fra Panama City, men stedet ligger ud mod den modsatte kyst - det Caribiske hav. SMUKT bliver det! San Blas Islands er ca. 378 små øer som er hjem for Kuna indianerne. De ejer og passer på øerne og går meget op i, at det hele forbliver så naturligt så muligt.
Daynnna fra mit arbejde havde kontakt til en rejseagent, som har fundet denne tur til min mor og jeg. Vi skal bo 2 nætter på en ø kaldet Guanidup. Vi bliver hentet fra vores lejlighed tidligt onsdag morgen og bliver kørt til San Blas. Herfra bliver vi sejlet ud til vores ø. Den første dag skal vi bl.a. snorke ved Isla Perro (Dog Island). Torsdag sejler vi til en ø, hvor indianerne bor. Det bliver spændende. 

Jeg er en meget glad pige, som nyder hver dag <3 Nu skal jeg sove. Godnat 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar