YES! Så er jeg landet i Singapore efter en 15 timers rejse med en lille mellemlanding i Doha, Qatar. Vi fløj med Qatar Airways, hvilket var en sand fornøjelse i forhold til service på flyet. Dog var der utrolig meget turbulens fra Doha til Singapore, så det blev kun til små 3 timers søvn.
Vi tog en metro fra lufthavnen ud til skolen, hvilket tog en time, men vi kom af med 13kr.
Jeg er nu tjekket ind på mit værelse i UTown. De andre var ikke hjemme da jeg kom og her var meget beskidt, specielt på mit værelse. Der var sorte hår og jeg fandt en negl, så jeg gik straks ned og købte rengøringsting og gjorde det hele rent. Men nu har jeg pakket ud og er kommet på plads på mit værelse. Jeg bor med en pige fra Taiwan (Tyra) og en pige fra Polen (Olga) og den sidste pige er ikke kommet endnu.
UTown er ligesom en by - her er det hele, indkøb, fitness, pool, bar, restaurenter.
Jeg bor i den høje bygningen, hvor der står NUS, som er "The South Tower" i UTown Residence. Nedenfor er der en stor græsplæne, hvor folk spiller lidt bold og hygger sig.
I dag er der sket en masse. Jeg vågnede helt udhvilet klokken 8.00 og løb en tur på Campus. Derefter var Tyra og jeg nede for at få ordnet vores IPA/Visum og vores studiekort. Det tog en krig, men det er dejligt at der er styr på det nu. Derefter havde det internationale Relations Committee of NUS Bizard Club arrangeret en "Welcome Tea Session" fra kl. 14.00-17.30 på The Business School, hvor vi skal gå. Jeg tog en shuttle bus derhen. Det tog omkring 10 minutter. Alle busser der kører herinde på skolens grund er gratis og grunden er virkelig stor. Det var en oplagt mulighed for at møde alle de andre studerende. Der var først en orientering omkring, hvordan vi skal add-and-drop vores fag den næste uges tid. Der er lidt taktik i det, så det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå. Derefter var der en rundtur på skolen, hvor vi var delt ind i grupper, så jeg fik snakket med en del. Folk er virkelig åbne og imødekommende. Jeg mødte en sød pige (Charlotte) fra Schweizh, som jeg spiste aftensmad med efterfølgende.
Kl. 18.30 var der "after party" for alle business studerende, hvor vi fik en øl. Jeg troede ikke det var lovligt her på skolen, men det var det åbenbart dernede. Det var rigtig hyggeligt. Der er folk fra alle lande føler jeg. Der er en del fra Tyskland og Canada, der er folk fra Norge, Sverige, England, USA, Kina, Polen, Taiwan, Indien, Indonesien - og MANGE andre steder. Det er vildt spændende at høre om, hvordan systemerne og det hele fungerer i deres land.
I morgen skal jeg mødes med Jette fra min klasse i Danmark inde i byen ved Marina Bay. Charlotte tager med, så vi skal rigtig på tur.
Alt er godt og jeg er glad :-)
Godnat fra mit lille værelse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar