Vi ankom sent på eftermiddagen og blev hentet i lufthavnen af vores hotels tuktuk driver. Vi havde været heldige og fundet en god deal med et hotel, da det var vigtigt vi kunne sove godt her. Vi fik lov til at sætte en ekstra seng ind i rummet, så det var så fint! Vi spiste aftensmad og gik derefter i seng, fordi vi skulle køre kl. 4 om natten dagen efter mod Angkor Wat templet, for at se solopgangen. Den første dag så vi de 7 mest kendte templer og dagen efter så vi 6 templer der lå lidt længere væk og var derfor mindre kendt. Det var mange templer at se og klatre på, men det var så storslået og de var meget anderledes og særpræget hver og én.
Det var lidt hårdt at stå så tidligt op... :-)
Den sidste dag skulle vi ud at sejle på en sø. Det var inkluderet i den tur vi havde bestilt. Hvad vi ikke vidste var, at folk boede langs søbredden i noget jeg vil kalde en søslump. De var så fattige. Det var virkelig forfærdeligt at se. Jeg fik helt ondt i maven. Vi så også en krokodille farm.. De lå bare i fangeskab i solen og ventede på at blive til tasker og punge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar