søndag den 21. oktober 2012

American Ballet Theater

Torsdag var jeg inde at se ballet med Søs, Camilla og 4 kinesere som Camilla studerer med på Columbia University. Det var en god og anderledes oplevelse... Først var vi inde at spise på restauranten Carnegie Deli, med en masse turister. 

Vi blev meget mætte og rullede så videre til New York City Center, hvor vi skulle se ballet... 

De viste 3 små stykker ballet. Først et meget classic stykke, som ville have været meget kedeligt at se på i længere tid, men det var flot. 
Det andet stykke var mere moderne og meget flot. Billederne nedenfor er derfra, men jeg må indrømme at det er nogle billeder jeg har lånt fra en artikel om balletten fra New York Times


Det tredje stykke var meget moderne. Der var en historie i, og de var klædt ud. Det var en blanding af Toy Story og ¨Den grimme ælling¨. 

5Pointz

I går tog jeg til 5Pointz, som er et område i Queens, hvor det er lovligt at lave grafitti på bygningerne. Det var et sjovt og anderledes sted med mange typer...
Det var specielt den store gule bygning de lavede grafitti på, og inde i bygningen kunne jeg se, at de også havde været godt i gang... Bygningen mindede mig lidt om  "ungdomshuset", fordi der var en masse unge, som hang ud der og malede alle de steder de kunne komme til. De var meget opfindsomme, men det meste så meget godt ud. Man måtte gerne tage billeder, men ikke af dem der malede, selvom det jo var et lovligt sted at male...














tirsdag den 16. oktober 2012

Central Park

Central Park udsigt fra Rockerfeller Centret
Det er altid en fornøjelse at besøge Central park. Man går fra den larmende trafik og lige ind i parken, hvor der altid sker en masse. Det er specielt dejligt at være der om søndagen, for der er der lukket for trafik på vejene i parken. Der er en masse som løber og cykler her i stedet. 
Der er altid gadeshows og musikkere at finde i parken. Folk slapper virkelig af herinde og stemningen er bare rigtig god. Nedenfor er nogle forskellige billeder jeg har taget fra nogle af de gange jeg har besøgt parken: 

Turtle Pond...

Den øverste del af parken...
Der er rigtig mange egern over det hele og de bor i dette træ... 
Man kan også se en masse sport i parken. Folk spiller fodbold, baseball og meget mere...

onsdag den 10. oktober 2012

Yoga og Taken 2

Søndag morgen, efter en weekend med The Raveonettes koncert og byen fredag, shopping og endnu en koncert lørdag, trængte jeg bare til at slappe af. Søde Anneris fra arbejdet tog Jacob og jeg med til byen Montclair, hvor vi først var til yoga. Det var så dejligt og afslappende. Derefter fik vi brunch på en god restaurent hun kendte og så tog vi i biografen og så Taken 2. Det var en dejlig dag!

På cykeltur i NYC

Søndag tog Jacob og jeg ind til Manhattan og lejede to cykler nær Central Park.
Vi startede med at cykle rundt i Central Park og så en masse sjove ting på vejen rundt.

I alt blev det til en 6 timers cykeltur rundt på Manhattan. Det var en rigtig god dag, hvor vi så mange ting vi ikke ville have set, hvis vi tog metroen rundt.

 Sjov dans...



Efter turei Central Park cyklede vi ud og ned langs vandet, for at cykle over Brooklyn Bridge. På vejen tilbage cyklede vi over Manhattan bridge.

FN-bygningen






















På vejen cyklede vi forbi en Skatepark, som lå under Manhatten Bridge...



Herefter cyklede vi igennem China Town...


Udsigt fra Brooklyn Bridge...



Basketball...