søndag den 11. november 2012

TORONTO

Efter Orkanen i New York levede Søs, Jacob og jeg et mulvarpeliv i 3 dage, hvor vi stort set ikke var ude af lejligheden. Torsdag kørte Søs Jacob og jeg til lufthavnen, som heldigvis havde fået strøm, så vi kunne komme til Toronto. Vi landede lidt over middag og kørte straks ind til BoConcept butikken i Toronto, hvor vi mødte det sødeste team, som tog rigtig godt i mod os. Senere på dagen kom Jacob, en anden intern, som har været i Santa Monica indtil nu, som vi skal være sammen med indtil jul. 

Vi bor på et hotel (holiday in), som ligger lige over på den anden side at BoConcept butikken, som i kan se på billedet nedenfor. Det er rigtig nemt at komme på arbejde. Samtidig ligger det i Downtown Toronto, så byen er også i gåafstand. 

Da vi kom til butikken, kom vi til en dejlig overraskelse. De havde lige ansat en dansk pige, Anne, som også tog rigtig godt imod os. Hun inviterede os med ud at spise fredag, sammen med hendes danske venner i Toronto. Det var rigtig hyggeligt og vi tog også i byen med dem lørdag. 
 Anne og jeg på Valos
 Glade danskere

Søndag havde Jacob, Jacob og jeg bestilt bord i CN tower, som er et rigtig kendt tårn i Toronto, som har haft rekorden for at være den højeste bygning i verden med sine 553 meter indtil 2007, hvor det blev overhalet af Burj Dubai. Vi spiste på restaurant 360, som drejede rundt imens i spise. Vi fik noget vildt lækkert mad og det var rigtig smukt at se ud over byen imens vi spiste. 



En sjov lille forret...

Vi havde fri fredag, så det var vi ude at fejre torsdag med hele BoConcept teamet. Vi spiste først på Beer Markt, som var et rigtig hyggeligt sted med live musik og god stemning. 
Fra venstre: Thomas (Annes kæreste), Noel, Charlotte, Jacob, Jacob, Larkin, veninde og Maggie
Fotograf: Anne
Larkin, Maggie og jeg

Anne og Maggie <3 

Herefter tog vi hen til et nyt sted, for at se Maggies venindes kærestes band. 

Fredag tog vi toget til Niagra Falls, som er nogle meget kendte vandfald, der ligger lige på grænsen til USA. Vejret var desværre ikke så godt, men det var smukt alligevel.



Det ligner en stor vandmur, hvor vandet bare fosser ned af. Vandet løber ned over skrænten i sådan en fart at man oppe bag rækværket rammes i ansigtet af vandet, som ligner en sky foran vandfaldet. 


Der er også sket det, at butiksåbningen i Montreal er blevet udsat, så vi skal blive her i Toronto indtil slutningen af november, men det er dejligt, for vi har det rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar