I sidste weekend tog jeg på en forlænget weekend på Borneo (verdens tredje største ø) sammen med Charlotte, Katrina, Meike og Frederique. Borneo er kendt for sin smukke natur. Vi tog til den malaysiske del af Borneo, hvor vi boede i byen Kuching som betyder Cat-City. Prisniveauet var meget lavere i Kuching end i Singapore, så det var rigtig dejligt for vores pengepung.
Torsdag tog vi ud i Bako Nationalpark, hvor vi havde bestilt en overnatning hjemmefra. Vi ankom til "afgangshallen", hvor vi mødte en guide som ville vise os de bedste ruter i nationalparken for 100 malaysiske ringgits, hvilket svarer til 165 danske kr. (33 kr. hver). Vi sagde JA TAK og han tog os med om bord på en lille båd og vi sejlede ca. 20 minutter for at komme frem til nationalparken.
Da vi kom frem til Bako Nationalpark, tjekkede vi ind og lagde vores ting i et opbevaringsrum. Vi kunne vælge mellem flere ruter, men vi ville gerne se en speciel sten, som alle rejsebøgerne viste billeder af, når de fortalte om Bako Nationalpark. Ruten dertil var 4 km, men ville tage 2,5 time fordi det var en teknisk svær rute. Jeg fik pigerne overtalt på den betingelse, at vi tog en båd tilbage derfra.
Stenen mellem Charlotte og jeg er den berømte sten. Jeg tror vi havde det lidt på samme måde, som når turister ser den lille havfrue i København. Den var meget lille...
Vi sov i en lille hytte til 20 kr. Der boede en gris under vores hus, som vi kunne høre grynte om natten. Vi boede blandt aber og myg, så vores myggespray var vores bedste ven. Vi var uden internet i to dage og det var virkelig dejligt. Vi læste bøger og spillede kort. Maden var virkelig ulækker (en buffet med mad som i hvert fald ikke var lavet indenfor de sidste 24 timer), så vi levede af kiks og chips... Vi synes selv det var en overlevelsestur.
Nationalparken er meget kendt for deres næseaber, hvor han-aben har en meget stor tud.
Det var helt dejligt at komme tilbage til Kuching, selvom det også var en meget beskidt og "gammel" by. Det var som om de havde været rige for 20 år siden og bygget en masse, men bygningerne var ikke blevet malet eller renoveret de sidste mange år, så det hele virkede meget faldefærdigt. Alle bilerne var også gamle og der var ikke noget offentligt transport der fungerede, så vi var nødt til at tage en taxa eller gå rundt i byen. Jeg kendte 7 fra Aarhus Universitet der studerende der og de levede nærmest som konger, fordi de kunne bo rigtig godt for meget få penge. De havde alle lejet en scooter for at komme rundt i byen.
Fredag da vi kom hjem til nationalparken havde vi virkelig lyst til vestlig mad, så vi fandt en rigtig hyggelig restarurant, hvor vi kunne få vin og pizza.
Lørdag tog vi ned i et Naturreservat for at se orangutanger. De var frie, men blev fodret hver morgen kl. 9.00, hvor man så kunne se dem. Vi så en stor hanabe. De andre kom desværre ikke frem fra skoven.
Ellers stod dagen på sightseeing i Kuching. Om aftenen inviterede danskerne os til fest i deres lejlighed. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi endte på "Monkey Bar". Vi havde en fly søndag morgen, så det blev ikke sent for vores vedkommende. Det var en rigtig god tur.