fredag den 19. august 2016

Everyday life

Det er så småt begyndt at blive hverdag hernede. Jeg har netop fået weekend efter anden skoleuge. Denne uge har været hård, da skolen er meget anderledes hernede. Ca. 20% af vores endelige karakter afhænger af, hvor meget vi deltager i timen - og det er ikke bare at give et svar - man skal argumentere for og imod.
På mandag skal jeg lave en præsentation i faget "New Venture Creation", hvor vi skal fortælle om en innovativ idé. Det SKAL være noget nyt - hvis han har hørt om idéen før, er han ikke tilfreds, så det er meget svært. Men jeg har fået en idé til en app, hvor man kan se, om steder er crowded og hvor lang ventetid der er og sådan.

Nedenfor på billedet ses min lærer i Service Operation Management. Han er fra Indien og har en rigtig sjov accent. Han er dog en rigtig god underviser og giver nogle gode eksempler hele tiden.

Det er ikke store forelæsningslokaler som vi kender fra Aarhus, men derimod klasselokaler, hvor vi er ca. 40 studerende per klasse. De vil meget gerne lære vores navne, hvilket også er nyt!

Vi spiser ude hver aften, fordi det ikke er muligt at lave mad, der hvor vi bor. Man kan dog spise rigtig billigt hernede. Der er mange food courts, hvor man kan spise for 15-30 kr., men der bestiller jeg sjældent kød, fordi det er tit fried og hvis man bestiller kylling, får man det kylling vi derhjemme ville skære af - alså er det næsten kun fedt. Jeg har endelig fundet et sted, hvor jeg kan få salat, fordi de bruger simpelhen så meget olie i deres mad. 

Vi bor tæt på Holland Village, hvor der er nogle rigtig gode restauranter. Vi har spist på en Thai Restaurant, Nakhon Kitchen. Et rigtig godt og populært sted! Det var så populært at efter vi var kommet begyndte folk at stå i kø, for at komme ind.

Der ligger en Starbucks lige nedenfor min bygning, som har døgnåben. Når jeg bestiller en sort kaffe, spørger de altid om den skal være varm.... JA tak ;-) Når jeg er i skole køber jeg discount kaffe til 5 kr. Der får man en rigtig smart "holder" med.

De laver nogle rigtig gode friskpressede juice hernede, som koster 1,7S$. (under 10 kr), som jeg er blevet lidt afhængig af.

Torsdag var jeg i Arab Street - et lidt hipster område sammen med Jette og Simone fra min klasse i Danmark. Det var et rigtig hyggeligt område, med små butikker og en flot Moské. Vi spiste mexikansk mad. Det var dejligt at spise noget andet end ris.
I går spiste vi i et gammelt militær område, som i dag huser en masse gode restaurenter. Vi spiste på Samy's Curry som var Indisk mad - SÅ lækkert! Vi spise af banantræ-blade og vi tror faktisk vi skulle spise med fingrene, men det gjorde vi dog ikke. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar